Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roy Keane om Ronaldos United-skifte: Han ville ikke udlejes til Sporting

Af Mads Bye Marboe
20.06.2018 Kl. 18:18
Cristiano Ronaldo havde muligheden for at blive udlejet til Sporting Lissabon, da han kom til Manchester United, men det ville portugiseren ikke.

Manchester United betalte i 2003 omkring £12 millioner for Cristiano Ronaldo, som blev hentet i Sporting Lissabon, og han scorede siden 118 mål for klubben.

I sin første sæson for klubben blev det til seks scoringer i 40 kampe, men Roy Keane fortæller, at det kunne være gået helt anderledes.

Ronaldo havde nemlig muligheden for at komme tilbage til Sporting på en lejeaftale, men han takkede nej.

– Han fik mulighed for at blive i Lissabon som lejesvend, men knægten skød brystet frem og sagde: "Nej, jeg vil herover," indleder Keane over for ITV og uddyber:

– Hvis man husker tilbage til dengang, hvor han lige var kommet til United, blev han kritiseret for at falde for let. Man kan sige, at han stadig gør det, men han er ikke perfekt. Hans slutprodukt og alt det andet er dog kommet til ham.

Cristiano Ronaldo skiftede siden til Real Madrid og er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller fem gange. 

Annonce