Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Round Two: Arsenal får endnu et bud på skotsk stjerne afvist

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.06.2019 Kl. 19:50
The Times skriver, at Arsenal søndag aften har fået bud nummer to på Kieran Tierney afvist af Celtic.

Først bød Arsenal forleden £15 millioner på Kieran Tierney, hvilket blev afvist af Celtic. Nu har The Gunners andet bud på den 22-årige skotske venstreback lidt samme skæbne, skriver The Times søndag aften.

Det vides ikke, hvad Unai Emery & Co. har budt i denne omgang, men det er fortsat mindre end den salgspris på £25 millioner, som den The Bhoys kræver for Tierney.

For Celtic behøver ikke sælge. Tierney har endnu fire år tilbage på sin kontrakt, og derfor er den skotske klub ikke bange for at tage fløjlshandskerne af og spille højt spil om forsvarsspilleren.

Særligt ikke nu, hvor Arsenals rivaler i Premier League, Manchester United, er godt på vej til at betale det dobbelte for 21-årige Aaron Wan-Bissaka, som modsat Kieran Tierney har markant mindre erfaring på det højeste plan som Kieran Tierney.

 

Annonce