Rose giver Shearer ret: England er til grin
Engelsk landsholdsfodbold har bestemt ikke kørt problemfrit de senere år.
Den ellers stolte fodboldnation har ikke præsteret i lang tid, og det blev igen tilfældet ved sommerens EM-slutrunde, hvor englænderen meget skuffende røg ud til upåagtede Island i kvartfinalen.
Senest er landsholdet igen kommet i modvind – denne gang uden for banen. Dette skete, da Sam Allardyce blev afsløret i at rådgive, hvad han troede var forretningsmænd, i at omgå FA's regler.
Episoden kostede ham jobbet som landstræner efter blot 67 dage.
Alan Shearer var efter skandalen ude med riven mod det engelske landshold.
– Jeg kunne ikke se England synke dybere, efter hvad der skete til EM. Nu står vi her og er til grin i fodboldverdenen, sagde legenden til BBC.
Danny Rose fra Tottenham, der spiller på venstrebacken for England, er blevet forholdt Shearers udsagn – og han giver ham ret.
– Det er svært at sige, men jeg er en smule enig. Jeg vil ikke sige, at det er kaos, men det er ikke godt for engelsk fodbold, fortæller Rose.
Gareth Southgate skal som midlertidig manager forsøge at rejse England i de næste fire kampe.