Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rørende hyldest til Diogo Jota

Af Alexander Walther Petersen
27.12.2025 Kl. 10:29

Diogo Jota lever forevigt videre i Liverpool, selvom portugiseren er gået bort.

Fanfavoritten omkom i en tragisk trafikulykke med Andre Silva tidligere på året. Brødrene blev blot 28 år og 25 år gamle.

Hver gang The Reds spiller en kamp, så bliver den afdøde spiller hyldet med store klapsalver efter 20 minutter, som symboliserer det nummer, som han bar på sin trøje.

Rygnummeret er desuden blevet fredet i ren og skær respekt.

Merseyside-klubben står derudover bag en historisk gestus i form af fuld udbetaling af lønpakken til den efterladte familie.

Liverpool har således besluttet at udbetale Jotas ugeløn på godt og vel 1,2 millioner kroner direkte til hans familie frem til kontraktudløb i 2027.

Denne økonomiske sikring af hans kone og tre små børn er en hidtil uset hyldest til angriberens betydning for klubben.

Selvom pengene aldrig erstatter tabet, understreger Liverpools handling, at Diogo Jota for altid vil være en del af klubbens DNA.

Fantastisk hyldest af Diogo Jota

I eftermiddag skal Liverpool krydse klinger med Wolverhampton i Premier League.

Kampen på Anfield bliver ekstra speciel, da det er de to klubber, som den portugisiske offensivspiller har tørnet ud for i Premier League-regi.

Diogo Jota stod bag 65 mål i 182 kampe for den rødklædte klub, mens han spillede 131 af slagsen for Wolves.

Ifølge The Times vil to af Diogo Jotas knægte være maskotter og indløbsbørn i forbindelse med opgøret på Anfield.

Enken Rute Cardoso og parrets to sønner Dinis og Duarte var ligeledes til stede, da de to klubber åbnede Premier League-sæsonen i sommer.

Der er kick-off klokken 16.00.

Andetsteds er det kommet frem, at en stjernespiller skriver under med Liverpool. Læs mere lige her.

Fortid i Superligaen: Nu koster han 1,7 milliarder.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce