Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roony Bardghji tæt på chokskifte

Af Morten Jørgensen
23.06.2025 Kl. 09:29

Roony Bardghji kommer tættere og tættere på at forlade FC København denne sommer, og et chokskifte er under opsejling. 

Ved udgangen af i år udløber stortalentets kontrakt hos den danske mesterklub, og han har ikke nogen intentioner om at skulle forlænge kontrakten. 

Derfor er der også lagt op til, at FC København skal forsøge at sælge ham denne sommer, så klubben i det mindste kan få nogle penge for ham.

For et par uger siden meldte FC Porto sig på banen med et bud, som dog hurtigt blev afvist ifølge flere danske medier. 

Men sidenhen har en endnu større spiller meldt sig på banen for den teknisk dygtige midtbanespiller i form af FC Barcelona

Den spanske storklub har rakt ud til FC København og indledt forhandlinger, som ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano skrider fremad. 

Meldingen går også på, at den spanske storklub er tæt på at kunne lukke en aftale og dermed hente Roony Bardghji i FC København. 

Det er lige nu de sidste detaljer, der bliver forhandlet om, og det ventes, at det falder på plads i løbet af de kommende dage. 

Der er dog ingen meldinger om, hvad FC Barcelona betaler for den unge svensker. 

Da han brød igennem på den store scene, var der meldinger om, at han skulle koste langt over 100 millioner kroner. 

Sidenhen har han været ramt af en alvorlig knæskade, og med kontraktudløb lige rundt om hjørnet er prisen nu en helt anden. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce