Rooney: Wales er mere end bare Bale
Real Madrid-stjernen Gareth Bale er det walisiske landsholds mest højtprofilerede spiller og scorede også åbningsmålet i sejren over Slovakiet lørdag aften.
Mens Wayne Rooney fortæller, at Bale selvfølgelig er en dygtig spiller, så fortæller han også, at man ikke blot skal lægge alt fokus på den tidligere Tottenham-kantspiller.
Wales har nemlig meget at byde på, er meldingen.
– Han er en fantastisk spilelr, men Wales har en masse gode spillere på holdet. Det er ikke England mod Gareth Bale, det er England mod Wales, og vi skal stoppe en række af deres spillere, hvis vi vil vinde kampen, forætller Rooney ifølge Four Four Two.
England går ind til kampen på tredjepladsen i gruppe B, men ved, at en sejr sender dem på førstepladsen i gruppen.
– Vi vil have den samme mentalitet som vi havde til kampen mod Rusland. Vi har to kampe endnu og kommer ikke til at forberede os anderledes, fordi det er Wales. Vi forbereder os på samme måde, hvorvidt det er Rusland, Wales eller Slovakiet, fastholder United-spilleren.