Rooney: Vi må videre mod Liverpool
Rooney var ude med riven over sit hold efter søndagens store nederlag til bysbørnene fra Manchester City. Nu opildner han United til at komme igen i kampen mod Liverpool.
Manchester United blev decideret udstillet til tider, i kampen mod City og dette synes Rooney at være enig i.
– Vi bliver nødt til at være bedre og stoppe med at give sløsede mål væk og i stedet prøve at holde fast i vores gode spil, udtaler angriberen til DailyMail.
Rooney mener dog at United skal starte på en frisk i kampen mod Liverpool onsdag aften.
– Det var en dårlig dag for os, men vi har endnu en stor kamp mod Liverpool på onsdag. Vi skal glemme den her kamp nu og bruge kampen mod Liverpool til at komme videre.
– Enhver kamp mod Liverpool er gigantisk. Om det er en venskabskamp, Capital One Cup eller Premier League, så er det stadig en vigtig kamp, slutter Rooney af.