Rooney: Vi holdte krisemøde
Wayne Rooney indrømmer, at United spillerne holdte krisemøde efter det brutale nederlag til Liverpool i weekenden. Han mener nu, at klubben kan gå hen og vinde Champions League.
Rooney afslører, at spillerne holdte krisemøde efter nederlaget til rivalerne fra Liverpool i søndags.
Manchester United blev spillet ud af banen af Liverpool og med mål fra Steven Gerrard og Luis Suarez blev det til et 0-3 nederlag til United og som Rooney kaldte ‘en af de værste dage i hans karriere.’
Rooney og Manchester United fik dog oprejsning i midtugen, da de gik videre i Champions League efter en samlet sejr på 3-2 over Olympiakos, og Rooney løfter nu på låget om deres krisemøde.
– Jeg vil ikke komme ind på de detaljer, vi snakkede om, men selvfølgelig snakkede vi. Vi snakker efter hver kamp, om vi vinder, taber eller spiller uafgjort, men vi ved alle, hvad der gik galt i søndags, sagde Rooney til Daily Mail.
Læs også: Rodgers: Flanagan får ny kontrakt
– Vi havde ikke brug for andre til at fortælle os (hvad der gik galt, red.) og vi gik ud og leverede en god præstation mod Olympiakos. Jeg tror, som alle andre spillere, at søndag var et ødelæggende nederlag for os.
– At tabe 0-3 sådan som vi gjorde, var virkelgt svært at holde ud og vi blev nødt til at tage os sammen og levere mod Olympiakos, fordi det var ikke godt nok. Det har vi gjort nu og nu skal vi bare fortsætte sådan hver weekend, sagde Rooney.
3-0 sejren over Olympiakos har tændt en glød i United truppen og Rooney tror på, at holdet kan gå hen og vinde Champions League. Da Rooney blev spurgt ind til, om United kunne vinde Champions League, svarede angriberen:
– Ja, det tror jeg , vi kan.
– I turneringer kan alt ske. Med en smule held kan vi forhåbentligt gå langt. Vi er i kvartfinalen, så man ved aldrig, hvad der kan ske. Vi ser frem til lodtrækningen på fredag.
Lodtrækningen til Champions League er fredag kl. 12.00.