Rooney træt af spørgsmål om bedste position
Wayne Rooney er blevet kritiseret meget i denne sæson, hvor han også er blevet bænket i Manchester United.
Med årene er kaptajnen blevet rykket længere tilbage på banen, men Rooney er træt af den evige diskussion om, hvor han skal spille.
– Og et andet spørgsmål for England om hvor jeg skal spille – det bliver en smule trættende, spørgsmålet om, hvorvidt jeg er angriber, midtbanespiller eller 10'er, fortæller Rooney ifølge Goal.
– Jeg har svaret på spørgsmålet mange gange før, og det er samme svar. Jeg spiller, hvor manageren vil have mig til at spille.
– Jeg vælger ikke selv. Det har jeg aldrig gjort for England. Jeg spiller efter instruktionerne, slutter Rooney.
Gareth Southgate, der har taget midlertidigt over for England, har valgt at holde fast i Wayne Rooney som anfører.