Rooney: Stjernekøb løser ikke Uniteds problemer
Wayne Rooney, der i dag spiller for DC United i den amerikanske MLS har igennem 13 sæsoner repræsenteret Manchester United og han har derfor et indgående kendskab til klubben. Den tidligere anfører i Manchester United afslører i et nyt interview med BBC, at han ikke forventer at se sin tidligere klub kæmpe med om det engelske mesterskab de kommende sæsoner.
Manchester United er denne sommer sat i forbindelse med spillere som Matthijs de Light, Gareth Bale og andre store spillere. Wayne Rooney forventer imidlertid, at De Røde Djævle går et svært transfervindue i møde.
– Det første Ole skal gøre er at bygge holdet op og der tror jeg ikke, at det vil hjælpe at bruge £100m på to spillere. Så ser jeg hellere, at han bruger £30-40m på spillere med potentiale og så bygger holdet op omkring de 5-6 spillere, forklarer englænderen til BBC og fortsætter:
– Klubben kan sagtens forsøge at hente spillere som Lionel Messi, Gareth Bale eller Sergio Ramos, men det vil koste rigtig mange penge og det vil også være forkerte penge at bruge, i mine øjne, slutter Wayne Rooney.