Rooney om Ronaldo: "Tiden haler ind på alle"
Cristiano Ronaldo har været succesfuld i rigtig mange sæsoner i træk, men denne sæson er ikke startet godt.
En enkelt ligakamp har han fået fra start, og han har endnu ikke fundet vejen til nettet i Premier League. Kun i Europa League har han scoret i denne sæson, hvor det er blevet til et mål.
Wayne Rooney er blevet spurgt ind til situationen for sin tidligere holdkammerat, og han fortæller, at portugiserens alder så småt er begyndt at hale ind på ham, som sker for alle fodboldspillere på et eller andet tidspunkt.
– Manageren (Erik ten Hag, red.) er tydeligvis gået en anden vej ift. deres spillestil og være succesfuld. Cristiano.. Ham og Messi er de af de største i historien, men på et eller andet tidspunkt haler tiden ind på os alle, siger Wayne Rooney ifølge Daily Mail.
– Han er naturligvis ikke den samme spiller, som da han eksempelvis var 22-23- år. Det er hårdt for ham at sluge.
– Når jeg nu kender ham, så er det meget svært for ham at sidde på bænken. Jeg er sikker på, at hans tid kommer igen, hvis han er tålmodig. Han skal gribe chancen og vinde sin plads tilbage, lyder det fra Wayne Rooney.