Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney om Allardyce-afgang: Det er en skam

04.10.2016 Kl. 20:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Penge under bordet og misbrug af embedet er en række af de ting, som avisen The Telegraph har afsløret – og beskyldt en række folk i engelsk topfodbold for i de seneste dage. Mest udtalt selvfølgelig ved den nu forhenværende engelske landstræner, Sam Allardyce, der blevet fyret efter videoer, der afslørede ham i at ville modtage penge for at hjælpe til at omgås FA's regler. 

Landsholdskaptajnen Wayne Rooney fortæller, at han er ked af Allardyces' afgang og at han er sikker på, at den rutinerede manager er fuld af fortrydelse over sine handlinger:

– Det er en skam. Alle kunne se, hvor glad Sam var for jobbet som landstræner. Han kom ind og viste den entusiasme over for spillerne. Det er en skam, at det er sket, og jeg er sikker på, at han fortryder det, siger Wayne Rooney til avisen The Guardian og uddyber:

– Som spillere må vi bare holde sammen og koncentrere os om at spille fodbold. Jeg er sikker på, at det har været et par hårde uger for FA, mens vi spillere har været i klubberne, hvor vi har skulle koncentrere os om kampene, siger Wayne Rooney.
 
Sam Allardyce nåede blot 67 dage og én kamp i spidsen som engelsk landstæner. Gareth Southgate overtager nu landsholdet på midlertidig basis.

 

Annonce