Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney og RvP nedlagde Fulham

02.11.2013 Kl. 16:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United skulle forsøge at fortsætte deres sejrsstime, da de forsvarende mestre her til eftermiddag gæstede Craven Cottage, og med stjernerne Wayne Rooney og Robin van Persie i hovedrollerne, vandt United med 3-1 på den svære udebane.

Efter comebacksejren over Stoke, efterfulgt af Capital One Cup-avancementet mod Norwich, skulle Manchester United forsøge at fortsætte stimen, da man her til eftermiddag stod overfor Fulham på Craven Cottage.

Efter en livlig Fulham-start overtog de forsvarende mestre langsomt spillet, og efter ti minutter lå bolden for første gang i nettet, da kombinationer af van Persie og Rooney fandt vejen til Antonio Valencia, der kunne lægge bolden i det tomme mål. Ti minutter senere blev det 0-2, da stjerneskuddet Januzaj erobrede bolden ved midten, inden han satte den hollandske målmager Robin van Persie op til 0-2 scoringen, på grænsen af offside.

Ydmygelsen blev blot to minutter senere komplet, da en dyb bold fandt vej til van Persie, og her kunne han upresset finde Wayne Rooney foran målet, som gjorde arbejdet færdig. Efter pausen kom hjemmeholdet bedre med, og det lykkedes endda for indskiftede Alexander Kacaniklic at reducere på et afrettet langskud, men tæt på kom Fulham aldrig, og dermed kan David Moyes og Manchester United glæde sig over tre vitale point, inden Arsenal gæster Old Trafford næste weekend.

Annonce