Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney: Ikke godt nok

23.09.2013 Kl. 11:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var lagt op til det helt store brag søndag eftermiddag, da bysbørnene fra Manchester stod over for hinanden på Etihad Stadium. Lokalbrag blev dog en fuser, da Manchester City viste sig at være Manchester United overlegen.

Manchester United led et gevaldigt knæk i drømmen om mesterskabet, da man i weekendens kamp tabte med hele 4-1 til bysbørnene fra Manchester City. Spillet fra “De Røde Djævle” var ikke en topkamp værdig og som kampen skred frem begyndte man så småt at tænkte tilbage på Citys 6-2 tilbage i oktober 2011. Wayne Rooney erkender da også, at spillet ikke hang sammen for United:

– Det er ikke godt nok. Vi ved at vi skal forbedre os og lade være med at give sådan nogle lette mål væk, udtaler han til MUTV og tilføjer:

– Det er ikke sjovt at tabe til City. Det er et dårligt resultat og vi er meget skuffet. Det er vigtigt at score, men det betyder ingenting idag.

Rooney opfordre dog sine holdkammerater til at glemme weekendens nederlag hurtigst muligt, da man allerede har mulighed for at komme tilbage på sporet onsdag aften, hvor man møder sin gamle rival Liverpool i Capital One Cuppen:

– Det er den ideelle kamp for os. Alle kampe mod Liverpool, om det er venskabskampe, Capital One Cup eller ligaen, er vigitge.

– Vi skal prøve at få en sejr, så vi kan få nederlaget mod City i baggrunden, slutter han.

Annonce