- Rooney i år minder mig om Van Persies sidste år
Arsenal-legenden Martin Keown skriver i dag en klumme i Daily Mail, hvor han løbende besvarer spørgsmål fra engelske læsere.
Et af dem omhandler Wayne Rooney, som ikke har fået en alt for god sæsonstart. Trods det faktum, at Rooney har overtaget scoringsrekorden på landsholdet samt, at han scorede et hattrick mod Club Brügge, så er anføreren blevet kritiseret heftigt i løbet af sæsonen.
Adspurgt om hvilken indflydelse, som Anthony Martial ville have på Rooney, havde Martin Keown et interessant svar og sammenligning. Han sammenligner Rooneys niveau indtil videre med det, som Robin van Persie viste sidste sæson.
– Jeg kan se ligheder mellem Rooneys nuværende form og Van Persies sidste sæson. Det er som et deja-vu.
– Da Sir Alex Ferguson gik på pension, led Robin van Persie af nedgang og i sidste sæson var der langt til den spiller, som han engang var. Men havde han virkelig toppet, eller led han under et system og instruktioner fra manageren, der ikke passede ham? Det kunne være den rolle, han blev bedt om at udføre, som ledte til hans nedgang.
– Nu ligner det, at Rooney bliver dæmpet på samme måde, som Van Persie blev. Han er stoppet med at score mål, og jeg ser ikke den samme gnist i hans spil. Rooney er altid villig til at ofre ham self for holdet, men der er ikke den samme tilfredshed, og jeg undrer mig over, hvor meget han bliver påvirket af Uniteds system. Martial har scoret mål og lindret noget af det pres, men Rooney vil i gang med at score igen så hurtigt som muligt.