Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rooney har DC United-lægetjek torsdag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.05.2018 Kl. 07:31
Den tidligere Manchester United-angriber har ifølge amerikanske medier lægetjek hos DC United torsdag.

Wayne Rooney vinker muligvis snart farvel til livet i England og Premier League-fodbold, skriver Washington Post onsdag.

Ifølge det velrespekterede amerikanske medie er den engelske angriber nemlig på vej til lægetjek hos DC United torsdag. 

Det har tre kilder tæt på situationen ifølge Washington Post bekræftet.

Ifølge avisen er Wayne Rooney, DC United og Everton ikke nået helt til enighed om en transfer endnu, men hans besøg og lægetjek i Washington indikerer, at forhandlingerne glider i den rigtige retning.

– Det er næste skridt i processen, men aftalen er på ingen måde på plads endnu, selvom det er et skridt i den rigtige retning, fortæller en anonym kilde fra DC United til Washington Post.

 

Annonce