Rooney: Én United-manager var bedre taktisk end Sir Alex
Wayne Rooney har prøvet lidt af hvert hos Manchester United.
Den tidligere engelske landsholdsangriber repræsenterede klubben i en 13-årig periode fra 2004 til 2017.
Han var med under den bedste periode under Sir Alex Ferguson og også med, da han sluttede sin karriere.
Efter Fergusons ophold i klubben blev David Moyes udset som manager, men lykken – hvis der var nogen – var kort.
Efterfølgende blev skotten afløst af hollandske Louis van Gaal, der ankom til Old Trafford forud for 2015/16-sæsonen.
Heller ikke det ophold levede helt op til forventningerne på trods af, at van Gaal fik klubben tilbage i Champions League, ligesom han også vandt FA Cuppen i sin tid i Manchester United.
Succesen var dog ikke nok til, at han ikke modtog en fyreseddel.
– Jeg kan huske Louis van Gaal, da han ankom. Jeg mener, at han taktisk er den bedste manager, jeg har arbejdet sammen med.
– Det var tingene uden for banen, som var svære for de spillere, han arbejdede sammen med, men jeg kan huske, at han kom ind og sagde, at han ville have angriberen til at have 15-20 berøringer i løbet af en kamp, nøjagtig som Haaland gør.
– Jeg ønskede altid at spille, nyde kampen og score mål.
– Defensivt mener jeg, at Louis van Gaal satte Manchester United fremragende op, og vi var svære at spille imod. Hvad angår boldbesiddelse, så var der nogle spillere, som havde problemer, for han ønskede at spille på en bestemt måde, som fratog kreativiteten fra de offensive spillere, siger Rooney i Stick to Football-podcasten.
Rooney, der scorede 253 mål i sin tid hos Manchester United, har også sympati til overs for Moyes.
– Spillerne gav aldrig David Moyes en chance i Manchester United. Det ville altid blive svært for ham.
– Jeg kendte David fra tiden i Everton, og han var ikke den samme i Manchester United. Det var naturligvis en stor omvæltning for ham, og det gik ikke, som han havde håbet, men jeg mener også, der var mangel på respekt fra førsteholdsspillerne overfor ham, og de kunne ikke fordrage ham, hvilket var hårdt for ham, siger Rooney.
Læs de seneste nyheder om Manchester United her.