Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldos klub lurer på transferfri Premier League-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2023 Kl. 11:41
Al-Nassr FC har udset sig Premier League-profil.

I årevis har Wilfried Zaha været en af de bedste spillere i Crystal Palace, men til sommer ser det ud til at være slut for ivorianeren i både Crystal Palace, men også i Premier League.

For Zaha har afvist flere kontrakttilbud fra The Eagles, og ifølge London Evening Standard er der bud efter ham fra Saudi-Arabien.

Det forlyder, at Al-Nassr, hvor Cristiano Ronaldo spiller, er en af tre saudiske klubber, der har forhørt sig om muligheden for at skrive kontrakt med Zaha på en fri transfer til sommer.

LÆS OGSÅ: Marco van Basten antyder, at Manchester United købte den forkerte Ajax-spiller

Samtidig går meldingen også på, at Zaha er interesseret i at skifte til Mellemøsten, selvom også AC Milan er seriøse omkring interessen i kantspilleren.

Udover Al-Nassr er det efter sigende Al-Hilal og Al-Ittihad, som også overvejer at slå kløerne i Zaha.

Gennem årene har Zaha også været en profil i Premier League, hvor han i 297 kampe har scoret 67 gange og leveret 43 assists.

Annonce