Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldos familie takker Liverpool-fans for gestus

Af Emil Plovgaard
20.04.2022 Kl. 14:49
Cristiano Ronaldos familie takker for støtten i denne svære tid.

Cristiano Ronaldo fortalte mandag offentligt, at parret havde mistet deres nyfødte søn, og derfor var han ikke selv at finde på holdkortet til tirsdagens kamp mod Liverpool.

I stedet blev der vist støtte til den 37-årige portugiser på Liverpools hjemmebane, Anfield.

Da stadionuret rundede de syv minutter, rejste det meste af Anfield sig op og klappede til ære og støtte for Cristiano Ronaldo. Ligeledes spillede begge klubber med sørgebind for at markere det tragiske dødsfald.

Ronaldos søster, Elma, delte en optagelse af Anfield med ordene:

– Tak for dette, Liverpool. Vi vil aldrig glemme, hvad I gjorde i dag.

Hans anden søster, Katie, delte også et klip og skrev: "Meget mere end fodbold."

På banen blev det – desværre for Ronaldo og co. – til et ydmygende 0-4-nederlag for Manchester United, og dermed hænger klubbens drømme om en plads i Champions League efterhånden i en tynd tråd.

Annonce