Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldos familie raser efter bænkplads: "Skammeligt"

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2022 Kl. 10:11
Der lyder nu en skarp kritik mod Portugals landstræner fra Cristiano Ronaldos søster og forlovede.

Cristiano Ronaldos plads på bænken mod Schweiz tirsdag aften har skabt enorm opmærksomhed, og selvom afløseren for verdensstjernen lavede hattrick, er kritikken fra Ronaldos nærmest haglet ind over landstræner Fernando Santos.

På Instagram har Ronaldos søster således skrevet en hidsig besked.

– Det er skammeligt med sådan en ydmygelse af en mand, der har givet så meget, skriver Elma Aveiro i en story på det sociale medie.

Og det var ikke kun søsteren, der var oprørt over at se Ronaldo på bænken. Også portugiserens forlovede, Georgina Rodríguez, var oppe at køre over beslutningen.

– Mens 11 spillere sang nationalhymnen, var alle kameralinser rettet mod dig. Hvilken skam ikke at være i stand til at nyde verdens bedste spiller i 90 minutter. Fansene stoppede dog ikke med at råbe dit navn, skriver hun på Instagram med henvisning til et billede, hvor alverdens fotografer var stimlet sammen foran Portugals bænk for at tage billeder af Ronaldo, mens der blev sunget nationalmelodi.

Efter kampen var Fernando Santos klar i mælet om sin beslutning, som han havde planlagt flere dage i forvejen.

– Det er bare et taktisk valg, intet andet, lød det fra den portugisiske landstræner.

Ronaldo fik godt og vel et kvarter på banen mod Schweiz, hvor Portugal vandt 6-1 og avancerede til kvartfinalen, hvor Marokko venter.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce