Ronaldo udelukker United-retur
Tidligere på dagen satte verdensstjernen Cristiano Ronaldo sin signatur på en ny aftale med Real Madrid, og efterfølgende fortalte han til de fremmødte rapportere, at Manchester United er et overstået kapitel.
Cristiano Ronaldo spøgede sommeren over i Manchester United, og mange United-fans holdt liv i håbet om, at bringe portugiseren tilbage på Old Trafford til næste år.
Spekulationerne kan dog sandsynligvis stoppe nu, idet Ronaldo tidligere på dagen officielt forlængede med sin spanske klub Real Madrid, og senere ytrede, at Manchester United er fortid for ham.
– Lad mig være ærlig. Alle ved, at jeg var i Manchester i seks år, og det er en klub, der har givet mig meget, og det glemmer jeg ikke.
– Men Manchester er fortid. Nu er min klub Real Madrid. Nu er det her mit hjem, min familie er her, og jeg er meget glad.
– Jeg respekterer alle klubber, der kommer og banker på min dør for at spørge efter min situation, men de ved også alle, at mit eneste mål er at være hos Real Madrid, og muligvis spille resten af min karriere i denne klub.
Slutteligt valgte portugiseren dog i sin sædvanlige stil at holde døren en anelse på klem, for de mest desperate United-fans.
– Ingen kender fremtiden, men jeg er rigtig glad her.
Kontrakten løber til 2018, hvilket betyder, at Ronaldo vil være 33, såfremt han lader kontrakten løbe ud hos den spanske hovedstadsklub.