Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo skal erstattes: Erik ten Hag har stjerneangriber på blokken

Af Jeppe Augustsen
09.11.2022 Kl. 11:46
Erik ten Hag har i sinde at lave en stor angribersigning næste sommer.

Cristiano Ronaldo har kontraktudløb efter denne sæson og står dermed til at forlad Old Trafford.

Derfor skal Erik ten Hag ud og finde en erstatning for portugiseren.

Manchester Evening News beretter, at den hollandske manager vil hente en topangriber, da man har investeret stort i offensive kantspillere de seneste sæsoner. Senest hentede man bl.a. Antony i Ajax for 750 millioner kroner.

Her er Erik ten Hag i gang med at oprette en liste over potentielle mener, og ifølge Manchester Evening News er Victor Osimhen på blokken.

Napoli-angriberen har været en stjerne for det italienske mandskab siden sit skifte fra Lille i 2020. I denne sæson har han nettet otte gange i ti ligakampe, og i alt står han noteret for 37 mål i 75 kampe. 

Nigerianeren vil dog blive en dyr herre. Napoli hentede ham i Lille for €75 millioner, og med kontraktudløb i 2025 vil Napoli ikke slippe ham billigt, hvor klubbens ejer, Aurelio De Laurentiis, er en hård mand at forhandle med. 

Manchester Evening News erfarer, at – trods meldingerne om et muligt angriberkøb i januarvinduet – vil den næste fase af Erik ten Hags genopbyning, som indebærer et køb af en topangriber, først vil starte næste sommer. 

Annonce