Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo: Salah minder mig om Messi

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.05.2018 Kl. 07:57
Ronaldo har lutter rosende ord at sige om Mohamed Salah, som han synes, minder utroligt meget om ingen andre end Lionel Messi.

Cristiano Ronaldo og Mohamed Salah kunne meget vel være spillerne, der endte med at afgøre Champions League-finalen for deres respektive hold. 

Og selvom den portugisiske verdensstjerne uden tvivl hungre efter at blive finalens nøglespiller, så har han kun respekt og ros tilovers for Liverpool-stjernen, som han kalder "fantastisk". 

– Jeg elsker Salah.  Han er en fantastisk spiller med utrolig kvalitet, og så minder han mig om Messi, siger Ronaldo til COPE.

Men selvom Salah ifølge Ronaldo har mange ligheder med Lionel Messi, så skulle Salah angiveligt tidligere have udtalt, at netop Ronaldo var én af hans store fodboldmæssige inspirationskilder.

– Jeg læste for nyligt, at jeg skulle have været en inspiration for Salah, hvilket gjorde mig utroligt glad, siger Ronaldo, der ikke bare håber, men tror på en Real Madrid-finalesejr lørdag.

– Mit bud på et resultat er 3-2 til Real Madrid. Jeg er meget optimistisk, men hvis de vinder finalen, vil det være en uhørt stor begivenhed i Liverpools historie, men selvom der har været tvivl om vores kvalitet i år, så har vi stået sammen og bevist, at vi som hold kan udrette historiske ting, siger Cristiano Ronaldo. 

Annonce