Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo om spørgsmål fra journalister: "Jeg er skudsikker, jeg går i en jerndragt"

Af Kasper Leif Pedersen
21.11.2022 Kl. 08:59
Cristiano Ronaldo mødte op til mandagen pressemøde.

Cristiano Ronaldo er p.t. til VM i Qatar med Portugal.

Og her går Manchester United-angriberen ind til landsholdstruppen med en masse omtale i rygsækken, da han kommer ovenpå det eksplosive interview med Piers Morgan.

Og her blev han også spurgt om det på mandagens tidlige pressemøde:

– Timing er altid timing. Fra din side er det let at se på, hvordan vi kan vælge timings. Nogle gange skriver du sandheder, andre gange skriver du løgne. Jeg behøver ikke at bekymre mig om, hvad andre tænker. Jeg taler, når jeg har lyst til det. Alle ved, hvem jeg er, og hvad jeg tror på, siger Ronaldo ifølge Jeremy Wilson fra Telegraph.
 
– Jeg er skudsikker. Jeg går i en jerndragt.
 
Derefter sagde Manchester United-spilleren, at journalisterne skulle stoppe med at spørge spillerne fra det portugisiske landshold om ham. 

Kort efter interviewet med Piers Morgan, så florerede der en video, som viser en noget følelsestom interaktion mellem Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes. 

The Athletic meldte tidligere, at det var en joke, og her kan Ronaldo blot bekræfte: 

– Vi legede lidt rundt i sidste uge. Hans fly var forsinket – jeg spurgte ham, om han kom med båd.

Cristiano Ronaldo og Portugal starter deres VM-slutrunde torsdag mod Ghana, hvor de tidligere europamestre også er i gruppe med Sydkorea og Uruguay. 

Annonce