Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo-handel kan skabe kæmpe skandale

Af Emil Plovgaard
28.11.2021 Kl. 10:02
En ny skandale kan ramme italiensk fodbold, og Cristiano Ronaldo kan medvirke som ufrivillig hovedperson.
Juventus ser ud til at have rodet sig ud i problemer nok engang.
 
Den italienske storklub er kommet i det italienske politis søgelys som følge af en række handler, der er foretaget gennem de seneste år.
 
Det gælder blandt andet en handel fra 2018, hvor Cristiano Ronaldo skiftede fra Real Madrid til Juventus for 750 millioner kroner.
 
Fredag var politiet forbi Torino-klubbens kontorer for at konfiskere en række dokumenter, der kan sætte gang i en større skandale og en potentiel pointstraf.
 
– Der skal undersøges en række transfers af professionelle spillere og tjenester, som er udført af agenter, fortæller anklager Anna Maria Loreto i et interview med La Gazzetta dello Sport.
 
I alt er der tale om handler for 370 millioner kroner.
 
Spørgsmålet er, om handlerne er faktureret korrekt. Hvis de ikke er, kan det være et forsøg på at pynte på regnskabet, som i så fald fremstår bedre, mener anklageren.
 
Juventus var også involveret i Calciopoli, der gik hårdt ud over italiensk fodbold i midten af 00'erne. I sidste ende betød skandalen, at Juventus blev tvangsnedrykket til Serie B som følge af matchfixing. Ligeledes blev mesterskabet fra 2005 frataget klubben.
Annonce