Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo giver løfte til Liverpool-stjerne

Af Morten Jørgensen
11.09.2025 Kl. 11:31

Liverpool-stjernen Dominik Szoboszlai håber formentlig, at Cristiano Ronaldo er en mand, der holder sit ord. 

For den portugisiske stjerne har givet et løfte til den ungarske midtbanespiller, som dog må vente en måneds tid med at se, hvorvidt det kommer til at ske. 

Tidligere i denne uge tørnede Ungarn og Portugal sammen i en medrivende VM-kvalifikationskamp, som portugiserne vandt 3-2. 

Både Cristiano Ronaldo og Dominik Szoboszlai var på banen i kampen, hvor de hver især bar anførerbindet for deres land. 

Efter opgøret udvekslede de også nogle ord, men Dominik Szoboszlai havde håbet på mere end det. 

For midtbanespilleren gav nemlig sin trøje til den 40-årige portugiser i håb om at kunne få hans trøje retur. 

Problemet var bare, at Cristiano Ronaldo allerede havde givet sin trøje væk til en anden spiller – det er dog uklart, hvem der er tale om.

Ikke desto mindre lovede den tidligere Manchester United-spiller, at Dominik Szoboszlai kan få hans trøje, når de to lande mødes igen i oktober. 

– Jeg vil give dig en af mine trøjer hjemmefra, sagde portugiseren på en video, der er blevet delt flittigt på det sociale medie X. 

Den 14. oktober spiller Portugal mod Ungarn i VM-kvalifikationen igen. Her er Ungarn allerede under stort pres efter blot at have fået ét point i de første to kampe. 

Flere stjerner misser weekendens Manchester-derby.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce