Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ronaldo fremhæver Saudi Pro League: Bedre end europæisk topliga

Af Alexander Walther Petersen
29.12.2024 Kl. 08:48

Den portugisiske stjernespiller Cristiano Ronaldo har tørnet ud for Al-Nassr i Saudi Pro League siden 1. januar sidste år. En liga, der ifølge den rutinerede målræv overgår én af de største europæiske ligaer.

Sådan lød det fra Ronaldo til Globe Soccer Awards ifølge talkSPORT.

39-årige Cristiano Ronaldo har skabt ramaskrig i den franske presse, efter han fredag fortalte sin ærlige mening i forhold til niveauet i Ligue 1 kontra Saudi Pro League.

LÆS OGSÅ: Chokskifte: Cristiano Ronaldo kan skifte til Premier League i januar

– Lige nu er vi bedre end den franske liga. Det siger jeg ikke, fordi jeg selv spiller der (i Saudi Arabien, red.). Folk skulle selv prøve at spille der. De skulle mærke, hvordan det er at løbe rundt i op til 40 grader og sprinte.

– I Frankrig er der kun et hold. Det er PSG – resten er færdige. Sådan er det. De andre hold kan kæmpe alt de vil, men PSG er stærkest. Ingen kan kæmpe med dem, fortæller portugiseren til Globe Soccer Awards.

Faktisk forstår Cristiano Ronaldo slet ikke, hvorfor hans udmeldinger er kontroversielle. Selvom Ligue 1 er kendt som én af de fem største europæiske ligaer, er det ifølge den tidligere Manchester United-spiller alt for nemt at vinde mesterskabet i den franske liga.

LÆS OGSÅ: Vanvittig ønskeliste: Guardiola vil hente fem stjerner til januar

Statistikken er dog ikke på angriberveteranens side. Ifølge Opta’s Power Rankings er Ligue 1 vurderet som den femte stærkeste liga, mens Saudi Pro League indtager en plads som nummer 33.

Cristiano Ronaldo har kontraktudløb med Al-Nassr i sommeren 2025. Derfor kan han snart forhandle frit med andre europæiske klubber, og her dukker flere interessante mulige destinationer op for Ronaldo, der øjensynligt ikke ender i fransk fodbold. Verdensstjernen har endvidere fortalt, at han gerne vil eje en fodboldklub i fremtiden.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce