Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romero øjner spilletid efter Mourinho-ankomst

03.06.2016 Kl. 14:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sergio Romero indledte den forgangne sæson med at vogte buret for Manchester United seks kampe i træk, mens David De Geas fremtid endnu var usikker.

Herefter satte spanieren sig tungt på pladsen mellem stængerne, og argentineren, som blev hentet på en fri transfer inden sæsonen, fik blot fire kampe yderligere for De Røde Djævle.

Til næste sæson vil Uniteds manager dog hedde Jose Mourinho, og derfor ser den tidligere Sampdoria-keeper igen en mulighed for at komme til at spille.

– Mourinho ved, at jeg arbejder hårdt, og han regne med mig. Jeg tror, at muligheden for at blive Uniteds førstekeeper er der igen, udtaler han til Daily Mail.

Mens Sergio Romero håber på spilletid, rygtes David De Gea stadig til Real Madrid. Spanske medier erfarer dog, at Mourinho ikke vil lade stjernemålmanden forlade England.

 

Annonce