Romano smider transfernyt om Liverpool
Den normalt ganske velinformede transferjournalist Fabrizio Romano er nu kommet en ny melding om en Liverpool-spiller.
Det har været forventet fra de britiske medier, at det vil blive et ganske roligt transfervindue hos den engelske mesterklub trods de seneste måneders skuffende præstationer og resultater.
Cheftræner Arne Slot vil gerne holde sammen på sin relativt smalle førsteholdstrup, der er yderligere udfordret af skader til Alexander Isak og Giovanni Leoni, mens Mohamed Salah lige nu er afsted til Africa Cup of Nations.
Samtidig har klubben brugt næsten fire milliarder kroner i sommerens transfervindue, og derfor er der også svundet gevaldigt ud i bankbeholdningen.
Storklub vil handle i Liverpool
Ikke desto mindre har Merseyside-klubben nu fået noget at forholde sig til, for italienske Juventus har taget formel kontakt til englænderne for at vise interesse i Federico Chiesa.
Sådan lyder meldingen denne mandag fra Fabrizio Romano.
Serie A-giganten er på udkig efter at hente mindst én ny kantspiller til klubben i løbet af denne måned, og Chiesa er en spiller, som Den Gamle Dame gerne vil have tilbage.
Nu er beslutningen op til Liverpool, der indtil videre ifølge diverse meldinger ikke har været interesseret i at skulle sige farvel til italieneren.



















