Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano: Manchester United forhandler om disse fire spillere

Af Jeppe Augustsen
27.06.2022 Kl. 09:04
Manchester United har travlt på transferfronten.

Det er endnu ikke blevet til en ny signing for Manchester Uniteds vedkommende i sommertransfervinduet, men det bliver der formentlig snart lavet om på.

Frenkie de Jong meldes tæt på et Old Trafford-skifte, men selvom han er en prioritet for De Røde Djævle, så er han ikke den eneste, de har har fokus på.

Det skriver transferjournalisten, Fabrizio Romano. Han melder, at Manchester United bl.a. er i forhandlinger med Ajax om tre spillere. 

– Klubben (Manchester United, red.) er aktive på flere handler, og det inkluderer forhandlinger med Ajax om Jurriën Timber, Lisandro Martinez og Antony, skriver Romano i sin transferblog på Caughtoffside.

De kan dog forvente konkurrence om Lisandro Martinez' underskrift, da Arsenal også er interesseret.

Tidligere har der også været meldinger om, at Jurriën Timber ikke er interesseret i et skifte, da Louis van Gaal fortalte på en pressekonference, at han ikke vil blive udtaget til VM, hvis han tager til en ny klub og ikke spiller.

Ajax er ikke presset til at sælge, da de allerede har solgt Ryan Gravenberch, mens Sébastien Haller er på vej til Dortmund i en stor handel. Derfor står den hollandske storklub i en god forhandlingssituation.

Yderligere beretter Fabrizio Romano, at en ny målmand også snart forventes at blive præsenteret på Old Trafford.

KONKURRENCE: VIND ET UNIKT EM-SÆT HER!

Annonce