Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano: Derfor er Tottenham-stjerne fuldstændig urørlig

Af Emil Plovgaard
27.09.2022 Kl. 07:42
Selvom det ofte er Harry Kane, der stjæler rampelyset hos Tottenham, har klubben i mange år også formået at holde på en anden stjerne.
Det har ikke ligefrem skortet på interessen for Tottenhams offensivspiller Heung-min Son.
 
Det er som oftest Harry Kane, der dominerer overskrifterne, når snakken går på Tottenhams mandskab, men Son er en anden offensivspiller i verdensklasse, Spurs har formået at holde på.
Den sydkoreanske landsholdsspiller vandt i sidste sæson den gyldne støvle i Premier League – et trofæ, han dog måtte dele med Liverpools Mohamed Salah – og det blev interessen ikke mindre af.
 
Fabrizio Romano mener dog, at på trods af interessen fra mange klubber, har Son altid stået som et fuldstændig urørligt aktiv hos Tottenham.
 
Romano forklarer, at det ikke er nemt at forhandle med bestyrelsesformand i Tottenham, Daniel Levy, når han først sig beslutter for at holde på en spiller.
 
– Der har været mange klubber, som har vist interesse for ham, men han har altid været anset som fuldstændig urørlig af Tottenham. Når det er tilfældet, er det stort set umuligt at forhandle med Daniel Levy, forklarer Romano i et interview med CaughtOffside.
 
– Han er også rigtig glad for at være i London, og det er derfor, at et skifte væk aldrig rigtig har været på tale, tilføjer den italienske transferguru.
 
30-årige Son skiftede til Tottenham fra tyske Leverkusen i 2015. Hans nuværende kontrakt med The Lilywhites gælder frem til sommeren 2025.
Annonce