Romano: Chelsea nærmer sig ny signing
Chelsea nærmer sig en aftale med Montpellier-angriberen Elye Wahi.
Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.
Romano hævder, at Chelsea nu ønsker at speede op for forhandlingerne i løbet af denne uge, hvor man vil sørge for at sikre sig en aftale med Montpellier så hurtigt som muligt.
Chelseas plan for Wahi er, ifølge Romano, at leje ham ud i den kommende sæson, for så at bringe ham tilbage til Stamford Bridge.
For et par dage siden skrev det franske medie RMC Sport dog, at Wahi ikke ønsker at skifte til Strasbourg, som ellers er Chelseas samarbejdsklub. Det kunne være ellers være et passende skifte for Wahi, der så ville fortsætte i samme række. Chelsea vil formodentlig forsøge at leje en række af sine spillere ud til den franske samarbejdsklub.
20-årige Wahi scorede 19 kasser i 33 Ligue 1-kampe for Montpellier i den forgangne sæson. Derfor regnes Wahi da også nu som et af Frankrigs mest åbenlyse talenter.
RMC Sport skrev forleden, at Arsenal havde taget kontakt for at hente Wahi, men Arsenal har formentlig allerede offensive muligheder nok, nu hvor Kai Havertz også er skiftet til klubben.
Wahi står noteret for syv franske U21-landskampe med et enkelt mål til følge. Han har sin debut på det franske A-landshold til gode.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Arsenal-fans raser over Martinez-tackling – se den her
2. Her er priserne: City og United indgår sjælden byttehandel
3. Frikøbsklausul afsløret: Chelsea har budt på Crystal Palace-stjerne
4. Her er sommerens hidtil 10 største PL-transfers
5. Bekræfter forhandlinger: Wilfried Zaha i overraskende skifte