Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano bekræfter: Liverpool ville have hentet Superliga-stjerne til sommer

Af Emil Plovgaard
12.01.2023 Kl. 14:09
Liverpool kunne godt vente - det kunne Benfica ikke.

Liverpool var meldt interesseret i 18-årige Andreas Schjelderup fra FC Nordsjælland, der nu ser ud til at lande hos den portugisiske storklub Benfica i stedet.

Og transferguruen Fabrizio Romano bekræfter, at Liverpool havde planer om at hente nordmanden.

FC Nordsjælland har tidligere haft det som krav, at Schjelderup først skulle væk fra Farum-klubben til sommer, hvor der havde været et enkelt år tilbage af kontrakten.

Et ideelt tidspunkt for Superliga-mandskabet, der samtidig kunne have beholdt Schjelderup sæsonen ud i jagten på det første danske mesterskab siden 2012.

Og det var noget, som Liverpool godt kunne gå med til, fortalte Premier League-klubben i løbet af forhandlingerne med spillerens agent og FC Nordsjælland, lyder det fra den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano.

Det var Schjelderups egen beslutning, at han i stedet tog til Benfica, da nordmanden er af den overbevisning, 

I den henseende drager Romano en parallel til en anden nordmanden, nemlig Erling Haaland, der frem for først Juventus og siden Manchester United, valgte at tage skiftet fra Molde til Red Bull Salzburg og herfra til Borussia Dortmund.

Schjelderup har været en altoverskyggende profil for den nordsjællandske klub i indeværende Superliga-sæson, hvor han har lavet 10 basser i 17 optrædener.

Onsdag præsenterede Benfica den danske angriber Casper Tengstedt fra Rosenborg, og det ventes, at Schjelderup præsenteres senere i dag, torsdag. FC Nordsjælland indkasserer lidt over 100 millioner kroner for det norske stortalent.

FC Nordsjælland hentede Schjelderup på en fri transfer fra Bodø/Glimt i sommeren 2020, da nordmanden var bare 16 år.

Derfor kan nordsjællænderne se frem til en ganske pæn fortjeneste for Schjelderup her og nu, mens klubben også kan sikre sig 20 procent ved et videresalg.

LÆS OGSÅ: VM-stjerne foretrækker spansk storklub frem for Liverpool

LÆS OGSÅ: Liverpool laver en LeBron James-trøje

Annonce