Romano bekræfter: Liverpool klar til monsterhandel
Liverpool jagter en ny midterforsvarer til januar.
Marc Guéhi fra Crystal Palace var tæt på at lande på Anfield i sommer, men handlen kollapsede i sidste øjeblik, da Oliver Glasner og kompagni ikke fandt en erstatning i tide.
Nu er The Reds nødt til at forstærke forsvaret, især med spørgsmålstegn ved Ibrahima Konatés langsigtede fremtid i klubben, mens Giovanni Leoni er blevet korsbåndsskadet.
Her skulle de allerede forhandle med en stjerne fra Bundesligaen.
Blandt de andre transfermål nævnes blandt andre Sporting CP’s Gonçalo Inácio og Ousmane Diomande, som begge passer til Arne Slots system med deres evne til at spille bolden frem.
Også Bremer fra Juventus nævnes som et ideelt køb. En forstærkning i forsvaret forventes i januar eller senest til næste sommer.
Bekræfter Liverpool-interesse
Nu fortæller veloplyste Fabrizio Romano, at transferen af den franske stjernespiller i form af Dayot Upamecano fortsat kan være på trapperne i Liverpool.
Kontrakten udløber i sommeren 2026, hvorfor han potentielt kan hentes kvit og frit, selvom Bayern München-bosen Max Eberl gerne vil forlænge kontrakten omgående.

– Flere klubber gør klar til en fri transfer-bombe. Upamecano er en mulighed. Konkurrencen bliver seriøs, og man er opmærksom.
– Liverpool vil være på markedet for en forsvarsspiller i 2026. PSG og Real Madrid vil også være der, lyder det således fra den italienske transferjournalist ifølge DaveOCKOP.
Fik du læst følgende historier?
Liverpool er klar til en regulær transferbombe, men de har brug for Chelseas hjælp. Læs mere.
Dansk stjerne bliver slagtet af medierne med karakteren 2 ud af 6.
Her kan du læse reaktionen fra den danske landsholdsspiller, der var den dårligste på banen.
Officielt: Jack Wilshere er ny cheftræner i engelsk klub
Den tidligere Arsenal-spiller i form af Jack Wilshere er nu på plads som cheftræner i en engelsk klub.
Mandag formiddag har Luton Town, der nu befinder sig i tredjebedste række i form af League One, bekræftet, at de har ansat Jack Wilshere som ny cheftræner.
Den 33-årige englænder glæder sig til det nye trænerkapitel, mens han senest stod i spidsen for Norwich.
– Det er en stor ære og et privilegium at blive udnævnt til manager for Luton Town, indleder han og fortsætter:
– Det føles som om, cirklen er sluttet. Jeg var otte år gammel, da jeg første gang kom til Luton som dreng, så man kan næsten sige, det er skæbnen, at min første managerrolle bliver her i klubben.
– Jeg kunne ikke være mere glad for at være her – jeg kan ikke vente med at stå i spidsen for denne klub, lyder det fra Jack Wilshere til klubbens hjemmeside.
Jack Wilshere med flot CV
Den engelske manager har opnået 197 kampe for The Gunners i sin aktive karriere, mens han ligeledes var forbi West Ham, Bournemouth og Superliga-klubben AGF.
Fik du læst følgende historier?
Thomas Gravesen peger på endnu ét stort problem efter Danmarks sejr over Grækenland. Læs mere.
Dansk stjerne bliver slagtet af medierne med karakteren 2 ud af 6.
Her kan du læse reaktionen fra den danske landsholdsspiller.


















