Romano bekræfter: Igor Tudor forlader Tottenham
Igor Tudor er kommet under et voldsomt pres hos Tottenham forud for klubbens opgør på udebane mod Liverpool i Premier League søndag.
Nu har den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano annonceret, at klubben fra det nordlige London har truffet en brutal beslutning om kroatens fremtid.
Tudor blev ansat som midlertidig træner i kølvandet på fyringen af danske Thomas Frank. Den 47-årige kroat blev udstyret med opgaven om at redde Tottenham sikkert i land, men i stedet er klubben røget ind i den ene krise efter den anden under hans ledelse.
Tottenham har tabt seks kampe i træk for første ang i klubbens historie, og selvom Tudor kun har været i spidsen i fire af disse, var han genstand for stor kritik ovenpå kampen mellem Atlético Madrid og Tottenham i Champions League, hvor førstnævnte vandt med cifrene 5-2 og dermed sikrede sig et solidt udgangspunkt forud for næste uges returopgør.
I særdeleshed væltede kritikken ned over den tjekkiske målmandsreserve Antonin Kinsky, der efter to fejl og 17 minutters spil måtte lade sig udskifte.
Romano bekræfter Tudor-afgang
Tottenham-ledelsen har allerede set nok og har truffet en beslutning om Tudors fremtid, bekræfter Romano nu. Hans afgang er således bekræftet. Det er blot et spørgsmål om hvornår.
På sin egen YouTube-kanal postulerer Romano følgende:
– Igor Tudor går ind til en skæbnesvanger weekend. Tottenham skal spille mod Liverpool. Det er en desperat og besværlig situation, fordi så mange spillere er ude med skavanker.
– Vi ved åbenlyst, hvordan Premier League-tabellen ser ganske giftig ud for Tottenham, så det er en skidt periode for Spurs. Tudor får denne mulighed, men han er i alvorlig fare.
– Som jeg fortalte jer i videoen for 48 timer siden, så er Igor Tudors position overhovedet ikke sikker. Så vi bør holde denne situation absolut åben fra nu og frem til slutningen af sæsonen.
– Og i et hvert tilfældet, selv hvis Tudor når frem til slutningen af sæsonen, så er det allerede besluttet, at han ikke bliver Tottenham-træner i næste sæson. Hans kontrakt udløber, og klubben vil kigge efter en ny træner.
Hvem bliver ny Tottenham-træner?
Romano har bekræftet, at der er to førende kandidater til jobbet i næste sæson. Det er Roberto de Zerbi, som i øjeblikket er arbejdsløs, og Mauricio Pochettino, USA’s landstræner, som Romano melder som klubbens drømmekandidat.
Har Xabi Alonso en aftale på plads med Liverpool? Læs mere her.



















