Romano bekræfter: Endnu en United-stjerne skifter klub
Manchester United fortsætter oprydningen i truppen.
Efter en skuffende periode på Old Trafford har Antony forladt klubben til fordel for Real Betis.
De Røde Djævle kommer desuden til at tabe gevaldigt mange penge på den brasilianske kantspiller, der blev hentet dyrt i Ajax i sin tid.
Rasmus Højlund har ligeledes sagt farvel til den engelske storklub for at skifte til italienske Napoli, hvor den 22-årige dansker har bestået lægetjekket.
En af de mest omtalte sagaer i transfervinduet har derudover vedrørt Jadon Sancho, der i flere omgange var rygtet kraftigt til Juventus. Nu er der nyt om den tekniske spiller.
Endelig er der fundet en løsning for 25-årige Jadon Sancho.
Aston Villa har indgået en lejeaftale med den engelske offensivspiller for resten af sæsonen ifølge transferoraklet Fabrizio Romano, der har styr på sine kilder.
Marcus Rashford fik pustet liv i karrieren hos Birmingham-klubben i seneste sæson, hvilket United nu håber på, at Sancho også kan få. Skiftet markerer et vigtigt skridt for Sancho i hans forsøg på at genstarte sin karriere.
United arbejder i samme tid på at sende Tyrell Malacia videre i systemet, mens en ny stjernekeeper er på vej ind i døren. Læs mere.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















