Romano bekræfter Chelseas interesse i engelsk landsholdsspiller
Chelsea har brugt sommeren på at skille sig af med uønskede spillere og samtidig forstærke sig i offensiven, der haltede gevaldigt i den forgangne sæson.
Christopher Nkunku og Nicolas Jackson er blevet hentet til, mens midtbanespilleren Moises Caicedo fra Brighton sættes i forbindelse med et skifte til klubben.
Andre positioner har dog også interesse. I midten af juli kom Wesley Fofana nemlig slemt til skade, da han pådrog sig en korsbåndsskade.
Det holder ham ude i store dele af den kommende sæson, og derfor kan en midtstopper være næste plads på listen, som forbedres, eftersom både Kalidou Koulibaly og Cesar Azpilicueta har forladt klubben denne sommer.
En af dem, som kædes sammen med Chelsea, er Crystal Palaces Marc Guehi. Og nu bekræfter transferguruen Fabrizio Romano, at der er interesse fra The Blues. Det er dog stadig på et tidligt stadie.
– Marc Guehi. Der er en masse interesse for Crystal Palace-forsvareren, men det er stadig for tidligt at sige, hvor han skifter hen.
– Palace-spillere sættes altid i forbindelse med andre klubber, men det er vigtigt at understrege, at Palace skal respekteres, og at de kræver store penge. Ellers beholder de deres stjerner.
– Chelsea har haft kontakt på spillersiden for 15 dage siden, men igen. Der er ikke konkrete forhandlinger eller noget fremskredent, siger Romano til Caught Offside.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Av, av, av: Angriber punkterede lunge i sammenstød med United-spiller
2. PSG vil give mere: Så meget kan Højlund tjene i Manchester United
3. Jacob Bruun Larsen er til Premier League-lægetjek