Romano afslører: Cristiano Ronaldo i forhandlinger
Cristiano Ronaldo kan vende tilbage til det europæiske kontinent.
Det har der på det seneste været forlydender om.
LÆS OGSÅ: Ny aftale: PSG-stjerne afviser Manchester United
Den 39-årige Cristiano Ronaldo har kontraktudløb med sin nuværende arbejdsgiver, Al-Nassr, i sommeren 2025.
Den portugisiske legende står noteret for i alt 911 mål i sin karriere. Det seneste mål faldt i fredagens kamp, hvor Al-Nassr dog tabte med 2-1 til Al-Qadisiyah.
Ronaldos kontraktsituation har sat gang i spekulationerne om et snarligt gensyn med Europa, hvor blandt andre Manchester United har været nævnt.
Men også José Mourinho og Fenerbahce nævnes som en mulighed, efter at Mourinho trænede Ronaldo hos Real Madrid.
Men ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano er der ikke hold i rygterne.
– Jeg kan 100 procent sige, at Cristiano Ronaldo ikke er involveret i forhandlinger eller er i kontakt med Fenerbahce.
– Ronaldo planlægger ikke at skifte til Tyrkiet som det næste skridt i sin karriere. Ronaldo har ikke haft kontakt til José Mourinho.
– De har et meget godt forhold, naturligvis to portugisiske legende, men de har ikke haft kontakt om, at Ronaldo skulle til Fenerbahce. Den form for udveksling er ikke sket.
I stedet bedyrer Romano, at det mest sandsynlige er, at Cristiano Ronaldo forlænger sin kontrakt i Saudi-Arabien.
– Kilder hos Al-Nassr og kilder tæt på den saudiske Premier League mener, at Ronaldo fortsætter der (længere end 2025, red.). De mener, der er en god chance.
LÆS OGSÅ: Ruben Amorim indfører nyt forbud
– Den er ikke på plads endnu, men der er forhandlinger i gang, afslører Romano på sin YouTube-kanal.



















