Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Romano afslører: Amorim forlanger signing efter Ipswich-kamp

Af Emil Plovgaard
27.11.2024 Kl. 11:23

Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano kan nu løfte sløret for, at der allerede kan ske noget hos Manchester United i det kommende transfervindue til januar – det første under Ruben Amorim.

De Røde Djævle ønsker at hente en spiller til den venstre side af forsvaret i 2025.

LÆS OGSÅ: Efter exit fra United: Nu er han favorit til at lande stort job

Efter 1-1-opgøret mod Ipswich på Portman Road i søndags gentog Amorim, at han har brug for en ny venstre back.

– Nu er jeg i en position, hvor jeg endnu engang kan bekræfte, at Manchester United vil hente en ny venstre back – venstre wingback – kald ham, hvad du vil. Ruben Amorim spiller nu med en tremandskæde i forsvaret, men Manchester United ønsker at hente en ordentlig venstre back.

– Fra hvad jeg hører – selv efter Ipswich-kampen – er beskeden fra Ruben Amorim til United-ledelsen, at vi har brug for en spiller på den position i 2025.

– Det kunne blive til januar, til sommer, det afhænger af mulighederne, af prisen, det er baseret på adskillige faktorer, men Manchester United vil gå efter en spiller til den position, forklarer Romano på sin YouTube-kanal.

Amorim benyttede sig af Diogo Dalot som venstre wingback i sin første Premier League-kamp, hvor både Luke Shaw og Tyrell Malacia startede kampen fra bænken.

Shaw blev senere skiftet ind i stedet for Jonny Evans som venstre midtstopper i den anden halvleg.

Det var første gang, at Malacia og Shaw var en del af kamptruppen, efter at de er gået glip af sæsonen hidtil som følge af skader.

LÆS OGSÅ: United på back-jagt: Her er de to, de vil have

Ifølge Romano er Alphonso Davies fra FC Bayern München en af de spillere, som De Røde Djævle har udset sig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce