AS Roma vil handle hos Liverpool
Det drejer sig om backen Glen Johnson, der har kontraktudløb til sommer hos The Reds. Dermed kan AS Roma hente den 30-årige Johnson allerede til januar – på en forhåndsaftale – inden han kan flytte til den italienske hovedstad til sommer.
Flere engelske og italienske medier, heriblandt Corriere dello Sport og Daily Star beretter, at AS Roma allerede har konaktet Johnsons repræsentanter og sagt, at man er interesseret i en aftale.
Liverpool, der i øjeblikket forhandler kontrakter med Steven Gerrard, Jordan Henderson og Raheem Sterling, vil ikke forlænge med Johnson, eftersom rygterne går på, at han nægter at gå ned i løn. Liverpool vil have ham til at afvige fra sin nuværende løn på cirka en millioner kroner om ugen, en idé Johnson altså ikke er med på.
Den tidligere Chelsea – og Portmouth-spiller, Glen Johson, har været plaget af skader på det seneste, samtidig har han oplevet meget konkurrence fra det spanske lejemål Javier Manquillo, der har spillet de fleste Premier League-kampe i denne sæson.