Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Roma ude efter Everton-stopper

15.01.2014 Kl. 21:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

AS Roma, der ligger placeret som nummer 2 i Serie A, har vist interesse for den hollandske midtstopper John Heitinga i Everton og er ude efter, at sikre ham på en permanent aftale.

John Heitinga er ikke inde i varmen i Everton, da Roberto Martinez foretrækker Distin og Jagielka i midterforsvaret på Goodison Park. Heitinga fik først sin sæsondebut i Premier League den 11. januar 2014 mod Norwich, da Everton vandt med 2-0 over The Canaries. Han blev skiftet ind med 21 minutter igen, hvor han ikke gjorde videre væsen af sig.

I Rom vil den argentinske midtstopper, Burdisso, gerne forlade Roma, da han ikke føler han kan spille sig til en plads i Argentinas VM-trup med den spilletid, han får på nuværende tidspunkt hos Serie A’s andenplads. Roma er derfor på jagt efter en erstatning for den aldrende argentiner, der er på vej ud af døren.

Heitinga har tidligere i januar afvist West Ham, da han ikke følte det ville være et skridt i den rigtige retning for hans karriere. Et skifte til Stadio Olimpico vil afgjort betyde et skridt i den rigtige retning, og det menes, at Giallorossi er de forreste i feltet for at lande den stærke hollænder.

Annonce