AS Roma med 'latterligt lavt' bud på Leicester-profil
Football-Italia skriver lørdag eftermiddag, at AS Roma har afgivet et bud på €23m, svarende til godt 170 millioner kroner, på Leicester Citys Riyad Mahrez. Det forlyder dog, at Leicester skulle stemple buddet som 'latterligt lavt' og ikke i nærheden af den ønskede pris.
Der er meget forskellige forlydender om, hvad Leicester reelt kræver for den 26-årige kantspiller.
De fleste rygter lyder på omkring €40m – omkring 300 mio danske kroner. Der er dog medier, der mener, at Leicester kræver i underkanten af 400 mio kroner og dermed er det eneste sikre, at AS Roma skal højere op, hvis de vil have fat på spilleren.
Tidligere på ugen udtalte Leicester-manager Craig Shakespeare, at der ikke var kommet et bud på Riyad Mahrez, men ifølge flere italienske medier, så er det første bud nu kommet.
AS Roma vil have Mahrez som erstatning for Mohamed Salah, der er skiftet til Liverpool.