Roma jagter Tottenham-duo
Roma har deres midtbanespiller, Kevin Strootman, ude i seks måneder, og derfor vil de forstærke midtbanen. De jagter nu hele to spillere i Tottenham.
Tottenham har haft en blandet sæson, hvor de prøver at jagte en Champions League plads. Lige nu er de placeret på Premier Leagues femte plads, hvor de ligger forholdsvis solidt. Nogle af de sommerindkøbte spillere har slet ikke præsteret, men én spiller har virkelig imponeret – nemlig Paulinho. Han fandt sin plads på holdet fra sæsonens start, men er gået lidt ned ad bakke nu, uden dog at underpræstere synderligt.
Roma jagter altså Paulinho, men også Sandro står på italienernes ønskeliste. Det oplyser The Daily Express, der tilmed hævder, at Roma ser gode muligheder for at få de to spilleres underskrifter, eftersom italienernes tidligere sportsdirektør, Franco Baldini, nu er teknisk direktør hos Tottenham.
Hvis det ikke lykkedes for Roma at hente de to spillere, har de en plan B; han hedder Marco Parolo og spiller i Parma.