Rojo: Er fortsat i Mourinhos planer
I 2014 blev Marcos Rojo hentet til Manchester United for £16 millioner, men det er ikke lykkedes den tidligere Sporting Lissabon-spiller at etablere sig på Old Trafford.
I denne sæson er det ligeledes kun blevet til spilletid i EFL Cuppen og Europa League for argentineren, men det bekymrer ikke hovedpersonen selv.
Rojo fortæller nemlig, at manager Jose Mourinho fortsat ser ham som værende en del af planerne hos De Røde Djævle.
– Mange mennesker har snakket om, at han ikke vil have mig, men siden første dag har han sagt, at jeg er i hans planer, og han ville fortælle mig det (hvis jeg ikke var red.).
– Han er en rigtig god manager og meget krævende, og jeg kan lide hans måde at tænke på og håndtere spillerne på. Jeg blev meget overrasket. Jeg vil arbejde hårdt for at gøre mig fortjent til mere spilletid.
I slutningen af august hævdede Rojos agent, at han havde tilbud fra udenlandske klubber og andre engelske klubber.