Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Røverkøb: Engelsk landsholdsspiller kan købes for 38 millioner

Af Redaktionen
05.10.2022 Kl. 19:22
Det bliver ikke dyrt for Everton at købe den engelske landsholdsspiller, som klubben har lejet i denne sæson.

Det skal kun koste Everton 38 millioner kroner, hvis klubben vil gøre brug af en option og gøre lejeaftalen med Conor Coady permanent efter denne sæson.

The Telegraph kan således i dag fortælle, at The Toffees i sommer fik forhandlet en rigtig god aftale med på plads med Wolverhampton, da Conor Coady pludselig kom i overskud i den klub, hvor han i mange år har været en defensiv hjørnesten.

Prisen er bemærkelsesværdig lav, da Coady har været stamspiller hos Wolverhampton i en række sæsoner, hvor han også har båret anførerbindet.

Derudover har han også været en del af det engelske landshold for nylig, mens Wolverhampton også har kontrakt med ham frem til sommeren 2025.

Til sommer har Everton dog altså muligheden for at købe ham fri for blot 38 millioner kroner, og det synes sandsynligt, at The Toffees udnytter købsoptionen.

For Coady har indtil videre været en af Frank Lampards foretrukne spillere, og det er blevet til syv kampe indtil videre for Merseyside-klubben.

Annonce