Rørt Højbjerg: "Derfor er jeg så stolt"
Pierre-Emile Højbjerg er elsket af Tottenham-supporterne, og det er der ikke noget at sige til.
Den danske midtbanegeneral spiller på et højt niveau for Spurs og giver altid 110 procent for Tottenham-trøjen.
Denne uge har været hård for Pierre-Emile Højbjerg og alle i Tottenham, da klubbens fysiske træner, Gian Piero Ventrone, gik bort i en alder af 63 år efter kort tids sygdom.
– Denne uge har været meget rørende. Det er forfærdeligt, trist og unfair – alle ord man nu kan bruge. Gian Piero var en fantastisk mand for os alle, og vi er alle kede af det, siger Pierre-Emile Højbjerg ifølge Football London og tilføjer:
– Da vi havde løbeøvelser, ville han sige: "Nu starter arbejdet", da alle var trætte. Han var ved siden af os og pressede os til grænsen og motiverede os. Det viser, at grænsen er længere end man selv tror, og det er noget, som holdet har taget til sig.
– Jeg vil derfor gerne tilføje, at jeg er meget stolt over at dele omklædningsrum med disse spillere og mænd. Jeg er bare så stolt, hvilket kun gør mig mere ivrig for at være succesfuld, lyder det fra Pierre-Emile Højbjerg.
Pierre-Emile Højbjerg har spillet alle kampe i både Premier League og Champions League denne sæson, hvor han også har været afgørende på den offensive del af banen.
Danskeren har scoret to mål og lavet tre assists i sine 13 kampe.