Rodrygo fik sparket igen - nu tager rygterne fart
Real Madrids stjerneangriber Rodrygo ser ud til at have mistet sin plads i startopstillingen, efter han igen tilbragte hele kampen mod Osasuna på bænken.
Denne seneste udeladelse har sat gang i spekulationerne om hans fremtid i klubben, og rygterne om et sommerskifte til Premier League tager nu for alvor til.
Med hård konkurrence fra spillere som Vinicius Junior og Kylian Mbappé har Rodrygo haft svært ved at finde fast spilletid under den nye cheftræner, Xabi Alonso.
Hans manglende spilletid i de seneste vigtige kampe, herunder også ved VM for klubhold, indikerer en mulig ændret rolle for brasilianeren i klubbens hierarki.
Ifølge flere engelske medier er flere af Premier Leagues giganter klar til at udnytte situationen.
Både Arsenal, Liverpool og Manchester City menes at være interesserede i at hente den 24-årige kantspiller. Det meddeler TNT Sports i Brasilien.
En potentiel transfer vil sandsynligvis løbe op i et vanvittigt millionbeløb og vil uden tvivl være en af sommerens største handler.
Spørgsmålet er nu, om Rodrygo er klar til at søge en ny udfordring og mere spilletid i England, eller om han vil kæmpe for sin plads i den spanske kongeklub.
Det er helt sikkert, at Alexander Isak vil væk fra Newcastle- nu er flugtruten afsløret.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















