Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodris afløser skal findes: Atlético Madrid har kig på Arsenal-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
18.06.2019 Kl. 13:36
Arsenal kan godt begynde at forberede sig på, at der lander et bud på Granit Xhaka i sommerens transfervindue.

Efterhånden synes det blot at være et spørgsmål om tid, inden Rodri forlader Atlético Madrid, og det har fået den spanske storklub til at gå på jagt efter en afløser.

Her er det angiveligt Marcos Llorente, der er klubbens førsteprioritet, men der er også andre emner på blokken, og én af dem er tilsyneladende Granit Xhaka.

Flere spanske medier, heriblandt Mundo Deportivo og Diario AS, har rapporteret, at den schweiziske landsholdsspiller er på radaren hos Atlético Madrid, og klubbens sportsdirektør har endda fulgt Granit Xhaka siden midtbanespillerens tid i Bundesligaen.

Granit Xhaka skiftede for tre år siden til Arsenal fra Gladbach, og han har sidenhen udviklet sig til at være en profil for Premier League-mandskabet, der kan glæde sig over at have kontrakt med den temperamentsfulde spiller frem til sommeren 2023.

Annonce