Rodriguez: Genoptræningen går planmæssigt
Den stærke Southampton-angriber havde gang i en flot sæson, og lignede et sikkert valg til den engelske landsholdstrup, der skulle til VM i Brasilien. I april betød en alvorlig knæskade dog, at sæsonen var slut for Rodriguez, ligesom at drømmen om VM forsvandt.
Skaden forventes at holde Rodriguez på sidelinjen de næste 6 måneder. I dag udtaler Saints-profilen, at hans genoptræning går efter planen, men vil endnu ikke sætte dato på et comeback:
– Det er endnu for tidligt, at snakke om et comeback.
– Jeg skal i stedet fokusere på, at arbejde hårdt alle dage, så jeg kan komme hurtigt tilbage.
Selvom Rodriguez ikke vil sætte dato for et comeback, så er der dog en kamp, som han håber at blive klar til. Den 13. december skal Southampton nemlig en tur til Burnley, hvor Rodriguez har spillet tidligere i karrieren:
– Jeg håber på, at jeg kan blive klar til vores udekamp i mod Burnley i december.
– Det bliver dejligt at spille foran klubbens fans igen, og møder nogle af personerne i klubben.