Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rodri skriver under med storklub

Af Alexander Walther Petersen
01.06.2025 Kl. 13:13

Det har ikke været den bedste sæson for Rodri og Manchester City, der langt fra levede op til de skyhøje forventninger til storklubben.

Pep Guardiola og kompagni forsvarede ikke det engelske mesterskab, der i stedet røg til Liverpool, mens det undervejs blev til et tidligt Champions League-exit og et finalenederlag til Crystal Palace i FA Cuppen.

Derfor skal City have styr på den stjernespækkede trup forud for næste sæson og ikke mindst VM for klubhold, der inden da løber af stablen i USA.

Nu er det kommet frem, at The Sky Blues forbereder en bemærkelsesværdig lønforhøjelse til deres uundværlige midtbanespiller i form af Rodri.

Den 28-årige spanier står til at se sin ugentlige løn stige med 100.000 pund, hvilket vil bringe ham op på 300.000 pund om ugen, der rundt regnet betyder, at 10,5 millioner danske kroner vil tikke ind på bankkontoen hver måned.

Det meddeler The Mirror søndag.

Denne nye aftale vil katapultere Ballon d’Or-vinderen Rodri til positionen som den næstbedst betalte spiller i hele City-truppen, hvor midtbanechefen kun vil blive overgået af den norske målmaskine Erling Haaland.

Selvom Rodris nuværende kontrakt løber indtil sommeren 2027, signalerer den forestående lønforhøjelse klubbens værdsættelse af hans afgørende betydning og rolle hos The Cityzens.

Samtidigt er det kommet frem, at to mennesker er afgået ved døden efter PSG’s Champions League-triumf lørdag aften.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce